Om os

ADRESSE

Boeletvej 35

8680 Ry

TELEFON

+45 91 10 28 24

EMAIL

Kontakt@bornefolkemodet.dk

ÅBNINGSTIDER

Man-fre: 09:00-15.00

_____________

________________

 

 

DEMOKRATI • LEG & FANTASI • I BØRNEHØJDE

.

Børnefolkemødet 2017 handler om at sætte demokrati i børnehøjde og består af en række forskellige aktiviteter lige fra workshops, ambassadørmøder og børnekonferencen. Børnefolkemødet kulminerer under Ry outdoor Festival med aktiviteter på Siimtoften i Ry.

Vi får demokratiet i børnehøjde ved at bruge leg, oplevelser og fantasi. Vi arbejder kontinuerligt ud fra børnenes egne tanker og ideer om, hvad der er det gode børneliv, og hvordan børn kan dele deres mening. Det er således børnene selv, der er medskaber Børnefolkemødet.

 

I sekretariatet arbejder vi ud fra en antropologisk tilgang. Dvs. at vi skaber projektet med brugerne, i dette tilfælde børnene.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information.

SEKRETARIATET FOR BØRNEFOLKEMØDET

Hvem står bag?

ANN LOUISE SLOT

Sekretariatsleder.

Uddannet antropolog med speciale i formidling, identitet og erhvervsantropologi.

Ann Louise har solid erfaring med udvikling og ledelse af sociale projekter fra det private erhvervsliv samt i snitfladen mellem det offentlige og private.

ESKILD STEENBERG LARSEN

Sekretariatmedarbejder.

Uddannet antropolog med speciale i identitet, organisation og erhvervsantropologi. Har igennem mange år arbejdet med børn og unge, bl.a. som kordinator i Ung i Aarhus.

PARTNERE

 

Børnefolkemødet er iværksat af Skanderborg Kommune i samarbejde med Kulturskolen, Ry outdoor Festival og FDF Friluftcenter Sletten.

KULTURSKOLEN

 

Chef Julie Heebøll siger følgende om deres involvering i Børnefolkemødet:

"Vi har valgt at gå ind som partner i Børnefolkemødet, da vi ser, at børnene gennem samarbejde og kreative udfordringer er i stand til at udtrykke sig og deres mening. Og det vil vi rigtig gerne bidrage til".

RY OUTDOOR FESTIVAL

 

Frontløber for Ry outdoor Festival; Isabel Morgenstern udtaler følgende om projektet: "Vi arbejder for at skabe fællesskaber, og vi ønsker at mange flere kommer i bevægelse i naturen. Vores indsats går på at vise børnene, hvor sjovt det er at være med vennerne og familien i naturen,􏰀 hvor der findes oplagte samarbejdsmuligheder om den fælles madlavning, leg eller beslutningsprocesser - for hvilke af de 100 aktiviteter skal vi vælge?"

FDF FRILUFTCENTER SLETTEN

 

Centerchef, Peter Jeppesen siger følgende om deres involvering i Børnefolkemødet:

"FDF Friluftscenter Sletten bakker op om Børnefolkemødet som partner, fordi det i FDF’s DNA er, at børn skal høres. Også de yngre børn. Igennem leg, fantasi og læring kan børnene på Børnefolkemødet dele deres mening og opruste deres demokratiske stemme".

 

SKANDERBORG KOMMUNE

 

Et af børnene sagde ved det første fællesmøde: ”Et godt børneliv er, at alle børn har ret til at sige deres mening og blive hørt,” og det er helt i den ånd, som Børnefolkemødet er skabt i. Borgmester Jørgen Gaarde fortæller: "Her er børnene flere om at bestemme, ligesom det er på en helt almindelig arbejdsplads eller i familien. Vi udvikler det samskabende og medbestemmelse, som hele demokratiet fungerer ud fra. Havde vi ikke lyst til at påvirke verden med vores stemme, så var demokratiet presset," siger Borgmester Jørgen Gaarde. Han repræsenterer Byrådet, der har taget en fælles beslutning om at sætte demokratiet i børnehøjde i Skanderborg Kommune.

Copyright @ All Rights Reserved